Jeg prøver ikke at skræmme nogen med dette lille skrift; det er snarere ment som en opmuntring til dig, du som ikke er sikker på, om du kommer med, når Kristus kommer i en sky af vidner for at hente sin blodkøbte menighed, hvor vi skal møde Ham i luften, se Ham som Han er og forvandles til det samme billede.
Jeg er overbevist om, at du kan sikre dig, og at du kan kende - med fuld vished - at du skal med Ham i bortrykkelsen, hvis det virkelig er dét, du vil.
For hvem er det, Han henter på den dag?
“Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også ALLE DEM, DER HAR GLÆDET SIG TIL HANS TILSYNEKOMST.” (2.Tim.4,8)
Han henter altså alle dem, der har glædet sig til Hans komme, alle dem er i forventning, alle der i åndelig forstand skuer opad og ser hen til Ham efter deres forløsning og frelse fra denne fordærvede jord og frigørelsen fra "denne vanartede slægt.”
Han henter alle de, der ikke finder behag i uretfærdigheden, alle de der ikke bare finder sig tilrette i verden og lissom “adapt'er” til tidsånden og flyder med strømmen, alle de som STÅR IMOD og afslører “lovløshedens hemmelighed, som allerede er i virksomhed”, alle de som først må fjernes, før “Lovløshedens Menneske, Fortabelsens Søn” kan åbenbares (2.Tess.2,6-7)
Så betingelsen for at være med i den herliggjorte skare på forløsningens dag er altså FORVENTNING; at man glæder sig til Hans tilsynekomst - det øjeblik, dette NU, hvor “...de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles.”
RETFÆRDIGHEDENS SEJRSKRANS - HERLIGHEDSLEGEMET
Og der er nok at glæde sig til. Der står at vi skal forvandles. Vi skal forvandles til lighed med Ham. Han har et herlighedslegeme, og det skal vi også få. Det må jo være dét, der menes, når der står, at vi skal blive som Han; Han kom til os “...i syndigt køds skikkelse”, men han kom jo ikke i syndigt kød. Han var I FREMTRÆDEN at finde som et menneske, men Han var jo ikke bare et menneske. På samme måde skal vi få en guddommelig skikkelse. Vi skal findes i fremtræden som guddommeliggjorte. Vi skal stadig være mennesker, men MERE end mennesker. Lige som Han.
Han var altid ham, og vi vil altid være os, derfor er vores indre forvandling nødt til at ske her på jorden, men den YDRE forvandling vil ske i mødet med Ham i skyen. Så vores herliggørelse må jo foregå ved iførelsen af dette overnaturlige legeme, som netop er, “…hvad intet øje har set og intet øre har hørt, hvad ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, som elsker Ham…"
"Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som Hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.” (Fil.3,21)
Men hvad med den bolig, Han har lovet os? Hvad med den fine stue, værelserne og garagen i det stationære hjem; patriciervillaen i Det Himmelske Jerusalem? (Joh.14,2) Ja, det bliver desværre ikke til noget. Vi skal ikke have et hus i mursten, med kloak og friværdi. Nej, vi skal have noget meget større; Han har beredt for os det ultimative legeme, både til at bo og bevæge sig i. Et legeme der lige som Hans, kunne passere gennem mure, gøre sig usynligt, flyve - kort sagt; et ubegrænset middel, hvormed man kan “…underlægge sig alt"
“Thi vi ved, at dersom vort legemes telt, vor jordiske bolig, nedbrydes, har vi en bygning som kommer fra Gud, en bolig ikke gjort med hænder, en evig i Himlene. Så længe vi er i dette legeme, sukker vi jo af længsel efter at overklædes med vor bolig fra Himmelen.” (2.Kor.5,1-2)
Vi er altså i et mobilt telt, og vi glæder os til en mobilt hus. Nøjagtig som Gud selv under ørkenvandringen boede først i et telt, Åbenbaringsteltet og senere i et mobilt hus, Tabernaklet. Først senere, da Israel var kommet ind i landet, fik Han et rigtigt hus at bo i. På samme måde skal vi være med Messias, når Han kommer igen på Oliebjerget, og vi skal regere som konger og præster med Ham i Tusindårsrigets tempel.
FORVENTNINGEN - BILETTEN
Paulus siger i Fil.4,4: “Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!” Vi skal lade os fylde med glædens olie og ikke gøre som de fem uforstandige jomfruer, der glemte at have DET RIGTIGE drivmiddel på lampen og bare var fulde af varm luft, i stedet for glædesolie som er et andet ord for Helligånd. “De, som drives af Guds Ånd, er Guds børn”, og de glæder sig altid i Herren.
Hvis du drives af Guds Ånd i din tjeneste for Ham, skal du vide, at “...Herrens glæde er eders styrke” (Neh.8,10), og at denne glæde sørger for styrke til dagen og vejen. Uden glæde kan du ikke tjene Gud. Den er Helligåndens frugt. “Åndens frugt er kærlighed, GLÆDE, fred…" osv. (Gal.5,22)
Du kan ikke forvente Herrens komme med glæde, uden ved Den Hellige Ånd.
Det gjorde Paulus. Han levede i forventningen om, at Jesus kom og hentede ham i levende live. Han var overbevist om, at han ikke skulle “...afklædes men overklædes” (2.Kor.5,4b), og det ser vi i 1.Tess.4,16b-17a:
“Og først skal de døde i Kristus opstå, derefter skal VI, SOM LEVER og bliver tilbage, bortrykkes med dem i skyerne…”
Først da han fik sin dødsdom, og tiden kom, hvor den skulle eksekveres opgav Han håbet om at være iblandt “…de, som lever og bliver tilbage…” og længselen efter at “overklædes" fremfor at “afklædes”:
“Thi mit blod skal nu snart udgydes som drikoffer, og tiden er inde, da jeg skal bryde op.” (2.Tim.4,6)
Paulus havde denne indstilling, fordi han vidste, at der intet stod ugjort i forhold til bortrykkelsen; der var INTET, der ifølge Skriften skulle indfries, før Herren kunne hente menigheden bort fra jord. Herren kunne på Paulus’ tid have været kommet nårsomhelst - hvor meget mere da nu i vores tid?
Der er intet i Skriften, der mangler at opfyldes før bortrykkelsen kan ske, men vi ved en del om de ting, der skal komme over jorden EFTER bortrykkelsen; Sl.83-krigen, Damaskus’ ødelæggelse, Gog-krigen, Trængselen, Kristi genkomst på Oliebjerget, Tusindårsriget - alle disse ting, kan man frygte, hvis ikke man véd, at Jesus kommer og henter os; enten som hensovede eller lysvågne, og at dette er det eneste vi skal forvente - med hjertet fyldt af glæde.
Derfor er det også, at Paulus siger: “Trøst hverandre med disse ord!” (1.Thess.4,18)
Så derfor kære ven; du kan sikre dig en plads på forreste række i bortrykkelsen - jo mere, du lader dig fylde af glædens olie, des mere “kommer du med”. Stor forventning, stor glæde og dermed stor delagtiggørelse - ingen forventning, ingen glæde og derfor ingen delagtiggørelse. Og det er nemt at kende sin position - bare kig i spejlet :·)
Lev hver dag som den sidste. Lige som Paulus gjorde; i bevidstheden om at intet umiddelbart stod i vejen for, at dette kunne blive realiteten - enten på den ene eller den anden måde.
Amen..!
