- det være sig politikere, musikere, skuespillere eller andre kødelige idoler...
...så bør de betænke, at de ligedanner menigheden med disse ugudelige "stjerner" og ikke med Kristus.
Hele denne i bedste fald irrelevante selviscenesættelse og pegen på sig selv og sin egen relevans og aktualitet er rendyrket egoisme og har intet med forkyndelsen og det at stå for Kristus at gøre.
Det peger diametralt væk fra den levede Gud og over på dette at være noget i verden, og disse "kristne ledere" fører menighederne væk fra Jesus og ind i et sjæleligt, religiøst, verdsligt liv, som har retning imod fortabelsen.
Begrebet "kristne ledere" er jo også som sådan en selvmodsigelse, da en "leder" i dag er en magtperson og intet har at gøre med at være vejleder i Kristus.
"Lyd jeres vejledere og ret jer efter dem..." (Heb.13,17)
Dette er selvfølgelig noget vi skal vælge at gøre frivilligt og af egen drift og lyst og alene for at få del i Guds velsignelser - ikke for disse vejledere har nogen Gudgiven magt - nej, til frihed har kristus kaldet jer. Stå nu fast og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg...
Forestil dig, at lederen på din arbejdsplads bare skulle vejlede dig? Dette er selvfølgelig ikke sagen; nej, du skal selvfølgelig gøre, hvad han siger, ellers bliver du fyret.
Men sådan er det ikke i Kristus; der hedder det "vejledere" og ikke "ledere", og det er fordi, Gud ikke har givet noget menneske åndelig magt over et andet; og det er fordi vi alle, hver især og helt mutters alene skal stå for Guds ansigt en dag.
Og da kan det ikke nytte noget at påberåbe sig forstanderens, profetens eller biskoppens autoritet og så stå og sige: "Jamen min præst sagde altid..."
Dit stakkels fjols! Din konfliktsky, dovne, autoritetstro lemming!
Du valgte selv at flyde med strømmen som det tynde øl i din ugidelige, ugudelige ansvarsfraskrivelse, og du vil alene blive dømt ud fra din egen lade overdragelse af din selvstændighed til din selvvalgte idoldyrkende arbejdsgiver i din katolske, topstyrede, egenrådige, verdsliggjorte, frafaldne frikirke...
"Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, brækker jeg mig over dig..."
