Det er skønt at være frelst - og samtidig nyde livet. Dette er vel det bedste udtryk for at slappe af med god samvittighed.
Hvorfor skal det hele være så surt? Vi er jo hér og skal leve i denne verden - så hvorfor ikke prøve at få det bedste ud af den?
Vi gør da vores for at sætte et godt eksempel og være fyrtårne for dem ude i verden. Vi har faktisk aldrig gjort noget forkert men udelukkende det rigtige, det som hverken er syndigt eller ugudeligt. Vi er faktisk rigtig gode mennesker, ærligt talt.
Sammenkomster med gode venner, som selvfølgelig også er kristne, hvor vi nyder hinandens selskab - og evt. en middag med en god vin og tilhørende dessert.
At være respekteret både på jobbet og i kirken og vide, at folk tænker godt om én og beundrer éns høje moral, at man forstår at begå sig og ikke har en eneste fjende. Der er måske en enkelt, der ikke ser op til én på behørig vis, men der må man jo så gøre det, der må gøres, for at vedkommende bliver kørt af sporet; målet helliger midlet, og ingen er jo fuldkommen: det er begrænset, hvad man skal finde sig i, og vi er jo ikke Jesus, vel?
Med fruen en tur i biffen til premieren på en super hypet spillefilm med det hotteste cast, er også godt for selviscenesættelsen på fb og ig. Der er jo ikke noget forkert i dét. Vi nyder jo bare de goder, som vi er sat iblandt, og det er jo ikke vores skyld, at vi lever i et fredeligt land. Vi bør faktisk være taknemmelige og dele vidnesbyrdet om Guds gavmildhed og denne verdens goder, hvor vi kan.
Børnene har det også godt med, at deres forældre er pæne, ansete og overskudsagtige og ikke ligger under for den gammeldags og kedelige kristendom, hvor man ingenting måtte men skulle leve i askese og afholdenhed og ikke kunne tale om andet end Jesus. Det bliver jo også nemmere for dem at komme frem i verden og i kirken, når deres forældre ér noget og har indflydelse - det er jo dét, det handler om idag; vi er jo i 2021!
Det er også et tegn på guds velsignelse, når de ufrelste kan se, at vi er godt kørende; at overfladen er fin, statussymbolerne på plads og vennekredsen den rigtige. For man kan ikke omgås alle, og så man må jo vælge - men hvorfor vælge de kedelige, de mindrebemidlede eller de anderledes? Det er der jo ingen grund til..?
Nej det er med at få det skruet rigtigt sammen, så livet er udholdeligt. Vi er her jo ikke så længe. Og hvem ved egentlig, hvad der sker bagefter? Det ville jo være dumt at lade livet gå til spilde og nægte sig de gode ting - tænk hvis man gik glip af noget?
Og man er jo stadig kristen - det kan enhver da se; vi kommer jo til møderne og har vores lille bede/sludre/bagtale kreds i den moderne stue, hvor vi reflekterer og roser hinandens nyerhvervelser og bilen, huset, vinsamlingen, tøjet, haven, køkkenet, maden, jobbet, de fine fælles bekendte, bordpynten, børnene, kunsten på væggen og alt det andet ligegyldige, som vi selvfølgelig ikke lever for men bruger al vores tid og penge på enten at anskaffe eller at prale af.
Gode, givende ferier og rejser til eksotiske og spændende lokationer med førsteklasses underholdning og events, der får staklerne derhjemme i kirken til at lytte efter, når vi vender tilbage - og til at forstå at Gud er med os og sanktionerer vores verdslige livsstil.
Dét er livet!..ja, og så selvfølgelig Jesus. Uden ham var det hele jo intet værd.
Peter, Paulus, Luther, Wesley, Allen, Wigglesworth, Moody, og alle de andre profeter, hvis grave du kalker, vender sig i mulden, når de ser dit materialistiske frafald under dække af at ville vinde verden med din hyggelige og lette tilgang til livet, din villen vise omgivelserne at “Det er moderne, sjovt og lækkert at være kristen."
Jeg håber, der kommer en dag, hvor du vågner, ser tomheden, kaster det hele bort og begynder at tjene Jesus i den selvfornægtende Helligånd. Så ikke både du selv og alle dine uforstandige, nydelsessyge, slappe medløbere og venner skal fortæres i den evige sø, der brænder med ild og svovl...
