Hvordan vinder vi sejr? Er det egentlig nødvendigt? Er det overhovedet muligt?
Jeg kan lige så godt sige det med det samme; det er umuligt at sejre over synden. Vi ejer simpelt hen ikke den kraft, der skal til. Gud er nødt til på én eller anden måde at gøre det.
Vi kan kæmpe i vores egen kraft, men det vil alt sammen bare være symptombehandling. Der må tages fat ved nældens rod, og intet menneske har magten til dette.
Hvis vi vil have del i livet, må vi sejre over døden. Hvordan gør vi det?
“Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven..” (1.Kor.15,56)
For at sejre over døden, må vi altså besejre synden, og for at besejre synden må vi besejre loven.
LOVEN
Hvad vil det sige, at “besejre” loven?
At besejre loven er at opfylde den, og det gjorde Kristus. Han brød aldrig loven - som den eneste nogensinde. Ingen kan opfylde loven:
“Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under lovenfor at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for gud. Thi i Hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd.” (Rom.3,20)
Så der er kun én måde at opfylde loven på; og det er at modtage Hans død. Herved får vi soning for alle vores synder. Dernæst må vi modtage Hans liv; Helligånden, i vore hjerter, “…thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden…” (Rom.5,5), og “...den som elsker sin næste, har opfyldt loven.” (Rom.13,8b)
SYNDEN
Så hvis du har modtaget Helligåndens kærlighed til din næste, har du "besejret" loven. Og dermed har synden mistet sin kraft.
Kender du udtrykket. “Forbuden frugt smager bedst”? Dette ord forklarer ganske godt syndens kraft. Det var muligvis den samme kraft, som virkede overfor Eva i Edens have, og deraf kommer udtrykket. Men Eva var ikke faldet endnu og havde ikke syndens natur i sig.
Vi kender ikke denne uskyldens tilstand og kan derfor ikke helt forstå, hvad der skete, men vi kender syndens natur, som findes i os alle. Vi kender også alle syndens dragende magt, som er baseret på forbudet.
Syndens konkrete udformning er forskellig fra person til person alt efter kultur, opvækst og omgivelser, men alle er draget af noget, der er “forbudt” - udelukkende FORDI det er forbudt. Først der, hvor du overskrider grænsen til det forbudte, er du virkelig herre i dit eget liv.
“Men da synden fik en anledning ved loven, vakte den alskens begær i mig; thi uden lov er synden død. Jeg levede engang uden lov, men da loven kom, levede synden op.” (Rom.7,8-9)
Den som i sit hjerte er løst fra loven, er løst fra synden.
Derfor kan Paulus proklamere: "Alt er mig tilladt.." (1.Kor.6,12a), fordi ingen længere bestemte over ham. Ingen kunne længere sige: "Smag ikke, tag ikke, rør ikke!" (Kol. 2,21), og derved havde synden ingen kraft til at regere hans liv...
DØDEN
Døden undgår ingen. Selv ikke Enok og Elias, som begge blev bortrykket i levende live. Men dette er en anden historie.
“…det er menneskenes lod; én gang at dø, og derefter dømmes.” (Heb.9,27)
Så vi må dø. Det er den eneste vej for os. Men der er et gammelt ord, som er sandt:
“Den, som er født to gange, skal kun dø én gang. Men den, som kun er født én gang, skal dø to gange.”
Det betyder, at den, som er født 2 gange - først af sin mor og dernæst født påny ved troen - er død med Kristus og skal aldrig dø igen. Man er da “...gået over fra døden til livet.” (Joh.5,24)
Men den, som kun er født af sin mor og ikke født påny skal dø 2 gange; først den legemelige død og dernæst "den anden død", søen som brænder med ild og svovl.
Ved troen kan vi indregne os selv i Kristi død på korset:
“Således skal også I regne jer selv for døde…(Rom.6,11)
Og så bliver altså dette ord sandt:
"I er jo døde…” (Kol.3,3).
Og følgende ord er ligeså sandt:
“Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra synden.” (Rom.6,7)
Og da vi også er opstået med Kristus, bliver resultatet for vores vedkommende således:
"Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden.” (1.Joh.3,14)
SEJREN
Sejren er således baseret på døden - døden over det gamle menneske; det menneske, vi var før, og som stadig er i os, men som ikke længere er os. Det er faktisk dette gamle menneske, som er synden. Og det er denne gamle Adam og hele hans syndige tilbøjelighed, som Kristus vil give os sejren over.
Og det gjorde Han, da Han bar synden op på korset. Det var faktisk os, han bar - vi, som er synden.
"...på sit legeme bar han selv vore synder op på korset..." (1.Pet.2,24)
Ved troen er vi korsfæstede med Kristus (Gal.2,19), den tro, der har sejret over verden (1.Joh.5,4), og hele det gamle menneske og dermed over synden, som behersker det. Men det er en tro, som vi har modtaget af nåde, og som er grundet på det, som Han har gjort på korset.
“Og de har sejret over ham (Satan) på grund af lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden" (Åb. 12,11)
Vi er allerede døde, så derfor mister vi også med glæde livet her i verden; enten ved at give afkald på dens glæder - eller ultimativt selvet eksistensen - i kampen for evangeliet og dets fremgang.
Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det." (Luk.9,23-24)
LØNNEN
“Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis.” (Åb.2,7b"
“Den, der sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død.” (Åb.2,11b)
“Den, der sejrer, ham vil jeg give af den skjulte manna, og jeg vil give ham en hvid sten, hvorpå der står et nyt navn, som ingen kender uden den, der får det." (Åb.2,17)
Og den, som sejrer, og til det sidste trofast gør mine gerninger, vil jeg give magt over folkeslagene.” (Åb.2,26)
“Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn overfor min fader og for hans engle." (Åb.3,5)
“Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere komme bort derfra, og jeg vil skrive på ham min Guds navn og navnet på min Guds stad, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og også mit eget nye navn.” (Åb.3,12)
“Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min fader på Hans trone.” (Åb.3,21)
