- Antikrist -
vender tilbage..!
"Kære børn, nu er det de sidste tider, og som I har hørt, at Antikrist kommer…” (1.Joh.2,18)
Igennem flere tusind år har både jøder og kristne spekuleret på, hvem eller hvad Dyret eller Antikrist er; om det drejer sig om et menneske, et system eller en strømning.
Samtidig med at meget tyder på, han også er eksponent for både en strømning og et system, ser vi ud fra flere af disse navne i Skriften, at det helt sikkert drejer sig om et menneske, en mand:
Antikrist, Dyret, Dyret af Havet, Vilddyret, Fortabelsens Søn, Lovløshedens Menneske, det Lille Horn, Denne Verdens Fyrste, Den Kommende Fyrste, Den Ottende Konge - allesammen navne på den sataniske, enevældige, mandlige leder af det sidste verdensrige.
Der står om ham:
“…han som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.” (2.Tess.2,4)
ER ANTIKRIST JØDE ELLER HEDNING?
Der har været fremført dette argument; at jøderne vil aldrig modtage en hedning, altså en ikke-jøde som sin Messias.
Men Jesus siger:
“Jeg er kommen i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn - ham vil I tage imod.” (Joh.5,43
Hvis jøderne således ser stort på, om Messias kommer i Faderens navn eller i sit eget, så betyder det endnu mindre for dem, om han er jøde eller ej…
Kun den troende rest af Israel skal frelses, de øvrige indgår en syvårspagt med Antikrist.
Det troende Israel tager ikke imod en hedning, som kommer i sit eget navn, men det gør det frafaldne Israel - de indgår en pagt med dødsriget (Es.28,15a)
“Og jeg så et dyr stige op af havet…” (Åb.13,1)
Dette skriftsted betyder dels, at Dyret stiger op af Middelhavet, men også at han kommer ud af folkehavet. Havet er et livsfarligt element, som mennesket går til grunde i, og har traditionelt været et billede på det urolige, oprørte folkehav, hedningeverdenen, som ikke kender Gud.
Jorden derimod, det faste land et billede på Israel, Guds nation, hvor der findes frelse og samfund med Gud.
Antikrist er altså en hedning, og Skriften fortæller også nærmere, hvilken nationalitet han har - ja vi kan endda se nøjagtig hvilken person, det drejer sig om.
DEN FALSKE PROFET
"Og jeg så et andet dyr stige op af jorden…” (Åb.13,11)
Det græske ord for jorden, “ges” betyder ligesåvel “landet”, og landet er selvfølgelig Israel, Guds land.
Dette skriftsted taler om Dyret af Jorden, som også kaldes “Den Falske Profet” (Åb.19,20), de to er én og samme person, og han “...får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr…” (Åb.13,12)
Hvordan vil en jødisk profet kunne få hele Israel til at tilbede og modtage en hedning som deres Messias? Hvad bliver incitamentet?
Jo det er ligetil. Israel tog ikke imod Jesus men venter, som vi ved, stadig på en Messias, der kan indfri deres forventninger og efterleve deres forestillinger om herliggørelse over det kødelige Israel.
Men de forventer en anden person før Ham.
I Mal.4,5-6 står der om profeten Elias, som Gud ville sende “…før Herrens store og frygtlige dag kommer.” Dette er afslutningen på Gamle testamente, og Gud taler ikke til Israel igen, før Han sender englen Gabriel til Zakarias, Johannes Døbers far, 430 år senere.
Johannes var Kristi herold (Luk.1,76); han pegede på Jesus og sagde: “Se Guds lam, som bærer verdens synd!”
Jesus siger om Johannes Døber: "Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme.” (Matt.11,14)
Vi ved jo, at Israel som nation ikke tog imod Johannes Døber som værende den Elias, Malakias forud havde forkyndt:
"Johannes' dåb, hvor var den fra? Fra himlen eller fra mennesker?« De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge os: Hvorfor troede I ham da ikke?” (Joh.21,25)
De troede ham ikke, fordi han ikke gjorde noget tegn (Joh.10,41), og “jøder kræver tegn…” (1.Kor.1,22a)
Jøderne venter altså stadig på Elias, ildprofeten fra kongebøgerne.
Og sandelig skal der komme en ildprofet, som leverer de tegn, jøderne kræver; HAM skal de tage imod og lytte til. Han skal forlede folket til frafald fra Gud og afgudsdyrkelse, når Antikrist’s herold, den falske profet, forfører Israel til at tilbede Dyret af Havet.
Dyret af Jorden “…FÅR ILD TIL AT FALDE fra himmelen ned på jorden..." (Åb.13,13), og “...forfører dem, der bor på jorden…” (Åb.13,14a) og “…opfordrer dem. der bor på jorden til at lave et billede af Dyret…” (Åb.13,14b) og “…lade alle dræbe, som ikke ville tilbede Dyrets billede.” (Åb.13,15)
“Den ældste og agtede er hoved, løgneprofeten er hale.” (Es.9,14-15)
“DYRET”, DETTE VED VI OM HAM
Vi ved fra profeten daniel, at Romerriget er det fjerde og sidste verdensrige, som Kristus selv skal afslutte ved sin genkomst på Oliebjerget og krigen imod Antikrists styrker i slaget ved Armageddon.
Før dette skal Antikrist, det første af de to dyr, stige op fra “afgrunden”, op gennem havet og videre op ad rangstigen, indtil han tilraner sig EUs diktatoriske lederskab og genindtræder i sin gamle kejserstilling som Romerrigets enevældige hersker.
Det græske grundsprogsord for “afgrund” er “Abyssos”, og dette ord bruges af Jesus om de onde ånders opholdssted (Luk.8,39). I denne afgrund befinder Antikrist sig i øjeblikket.
Men dér har han ikke været altid.
“Dyret, som du så, har været og er ikke mere, men det skal stige op af afgrunden...” (Åb.17,8)
Antikrist har altså eksisteret før men ER ikke længere, og han er nu i den afgrund, som han først kan stige op fra, når menigheden er bortrykket.
Så kan vi spørge os selv og hinanden om; hvordan skal dette ske? Hvilket legeme skal han komme med? (1.Kor.15,35)
Dette kan jeg ikke svare på, men det bliver ved et virkeligt satanisk under, og Åb.13 fortæller, at den slags bliver der mange af i trængselstiden.
HVEM ER HAN?
Når det gælder identifikationen af Antikrist, er der særligt ét skriftsted, der umiddelbart kommer i fokus, med henblik på fastsættelsen af hans nationalitet.
“…den kommende fyrstes folk skal ødelægge byen (Jerusalem) og templet...“ (Dan.9,26 KJV)
Dette skriftsted overbeviste de første kristne om, at Antikrist var romer, altså italiener; romerne tilhører jo det italienske folk.
Det var romerne, der ødelagde Jerusalem og templet i år 70, så romerne kan dermed siges at være den kommende fyrstes folk. Antikrist er altså italiener.
De første kristne blev i år 70 overbevist om, at Antikrist var en romersk kejser. Og der gik ikke mange år, før de også kunne se helt konkret, HVILKEN romersk kejser, Daniel henviste til med ordene: "Den Kommende Fyrste.”
DYRETS NAVN OG DETS NAVNS TAL
“Her gælder det at have visdom. Lad den, der har forstand, udregne dyrets tal, thi det er et menneskes tal, og dets tal er 666." (Åb.13,18b)
At Antikrist er italiener indikeres på en spændende måde af selve det romerske talsystem, som udgøres af følgende 6 bogstaver (I nyere tid er M = 1000 blevet tilføjet - på Jesu tid skreves 1000 som DD):
I = 1
V = 5
X = 10
L = 50
C = 100
D = 500
D C L X V I = 666
Men "den der, har forstand” forstår også, at når Antikrists navns numeriske værdi skal udregnes, så skal det gøres med det hebraiske alfabet som udgangspunkt og ikke hverken det græske, som ellers ligger til grund for NT - og da slet ikke det latinske, som er helt irrelevant i denne sammenhæng.
Og det er fordi, at efter bortrykkelsen er det igen israel, som da vil være i den halvfjerdsindstyvende og sidste åruge før Kristi genkomst (Dan.9,24-27), og som da igen være centrum for udfoldelsen af Guds frelsesplan, nådens tidshusholdning er forbi, og det er da atter lovens og bogstavens tid.
Kejser Nero, Den Sorte Kejser (Nero betyder sort), Mørkets Fyrste blev af den tidlige kirke anset for at være Antikrist, fordi han var den hedenske verdenshersker, som startede forfølgelsen af de kristne, da han beskyldte dem for at have anstiftet Roms brand i år 64, hvorefter han beordrede anholdelse, tortur og henrettelse af mange kristne - heriblandt Paulus og Peter.
Men der er også en anden grund til, at denne tvivlsomme ære blev ham tildelt: Hans navns talværdi er på hebraisk: 666
Ingen jøde ville på den tid have kunne drømme om at kalde Kejser Nero andet end נרונ קסר (læses fra højre mod venstre), som i europæisk transliteration skrives: NRWN QSR, da heraisk ikke indeholder vokaler. Vi ville skrive: Nero Cæsar
På hebraisk har hvert bogstav en talværdi - alt efter dets placering i alfabetet, og kejser Nero’s numeriske talværdi udregnes på denne måde:
N R W N Q S R
50 + 200 + 6 + 50 + 100 + 60 + 200
= 666
Når Israel indgår en syvårspagt med Antikrist og accepterer ham som deres Messias, tilslutter de sig dermed Jesu morderes bekendelse:
“Vi har ingen anden konge end kejseren!” (Joh.15,19b)
Derved er deres fuldstændige frafald som nation såvel som deres skæbne endelig beseglet, og Guds vrede kan udløses i form af "Den Store Trængsel”, som starter tre og et halvt år senere, halvvejs inde i den sidste åruge for Israel, hvor Antikrist bryder pagten og bestiger tronen i templet, idet han udgiver sig for at være Gud.
NERO REDIVIVUS
Nero redivivus, den genopstandne Nero, er en tro, som var almindelig udbredt i romerriget og en vigtig del af tribulationseskatologien til belysning af Antikrist som værende “Den Ottende Konge” (Åb.17,11), og den er for de kristnes vedkommende konsekvensen af deres faste overbevisning om, at Nero var Antikrist.
Denne tese havde tre forskellige udlæggelser; to hedenske og en kristologisk:
Alt efter, om man var tilhænger eller modstander af Nero og hans politik, betragtede man ham som en udødelig skikkelse, der skulle vende tilbage til Rom i spidsen for en Parthisk hær, som skulle hhv. befri eller ødelægge Rom.
De kristne derimod, vidste fra Åbenbaringsbogen, som blev givet i slutningen af det første århundrede, at “Dyret" skulle dø for at opstå igen i endetiden og bringe trængsel over Israel.
Dyret er i Åbenbaringen beskrevet således:
“…det havde ti horn og syv hoveder…” (Åb.13.1)
"Og jeg så, at et af dets hoveder var som såret til døden, men dets dødshug blev lægt…” (Åb.13.3)
I Åb.17,9a står der om dyrets syv hoveder, at det er er syv bjerge, og vi ved jo, at Rom er bygget på syv bjerge og kaldes “byen på de syv høje”.
Men de er også syv personer:
“...De er også syv konger. De fem er allerede faldet, den ene er der, og den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer skal han kun blive en kort tid. Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og ER DOG AF DE SYV…”
Der er nærmere bestemt tale om syv romerske kejsere; en kejserrække som kaldes “det julisk-claudisk-sulpisk-vitelliske principat”, som varede fra Jesus begyndte sin tjeneste omkring år tredive og indtil Johannes, den sidste apostel, døde i år 69:
1. Tiberius Cæsar, fra 11 til 37.
2. Gaius Cæsar Caligula, fra 37 til 41.
3. Claudius Cæsar, fra 41 til 54.
4. NERO CÆSAR, fra 54 til juni 68.
5. Galba Cæsar, fra juni 68 til januar 69.
6. Otho Cæsar, januar 69 til april 69.
7. Vitellius Cæsar, april 69 til slutningen af 69
Så vi ser, at Nero er det fjerde og midterste hovede på dyret - det som bar dødshugget. Men dødshugget bliver lægt og Nero, som er af de syv, bliver selv den ottende og stiger op fra afgrunden som Antikrist, Dyret, “...som skal føre krig imod de hellige (jøderne) og sejre over dem.” (Åb.13,7)
EPILOG
Hvordan lyder Guds juridiske argumentation for denne genopstandelse af det mest Gudsfjendske menneske, der nogensinde har levet?
I Åb.19,20b står der om Dyret, at han blev grebet og “…kastet LEVENDE i ildsøen, som brænder med svovl.”
Men hvordan harmonerer dette med følgende skriftsted?:
“…det er et menneskes lod en gang at dø og derefter dømmes.” (Hebr.9,27)
Hvis dette skriftsted er sandt, og Dyret skal kastes levende i Ildsøen, så MÅ han absolut være afgået ved døden på et tidligere tidspunkt i historien.
Og det gjorde han efter min overbevisning i år 68, hvorefter han blev kastet i Afgrunden, Abyssos, hvorfra han igen skal opstige til bedrag og forførelse af Guds folk, Israel, og hvor også Satan engang skal tage hans plads og bindes i tusind år (Åb.20,2-3)
Sammen skal de endelig dele skæbne efter Tusindårsriget, når Satan ligeledes kastes i Ildsøen (Åb.20,10)
Amen.
