Når talen falder på Gog, ser mange kristne i disse dage forventningsfuldt i retning af Putin og hans militæropbygning i Syrien.
For første gang er Rusland stærkt militært til stede i et Israelsk naboland - og dét er sammen med et andet land fra Gog-profetien; Iran, som allerede har været i direkte konfrontation med Israel.
Dét har Rusland endnu ikke, men kristne lærde har siden 500-tallet ment, at Rusland er Magogs land: Rosh, Mesjek og Tubal, hvis fyrste kaldes Gog og skal angribe Israel “ved årenes ende”. Og der er nok efterhånden ikke ret mange åndsfyldte kristne, der tvivler på, at Gog-krigen i Ez.38-39 kommer FØR Herrens dag (1.Tess.5,2)
Men står vi mon umiddelbart foran Gog-krigen nu?
Eller kommer bortrykkelsen først?
De kristne omtaler Kristi genkomst som en todelt begivenhed;
1. del: Hans komme (Parousia)
Vi skal møde Ham i luften og rykkes bort i herlighed. (1.Tess.4,17)
2. del: Hans Fremstråling (Epiphaneia)
Han kommer med sine hellige titusinder på Oliebjerget i Israel. (Zak.14.4,5b)
Men spørgsmålet er, om dét nu også er den bedste måde at anskue Kristi genkomst på.
Måske det er bedre at se på disse to begivenheder som - ja, TO begivenheder.
Jeg, for min del, vil hellere se på 1. del, bortrykkelsen, som værende afslutningen på den nærværende tidshusholdning; menighedens tidsalder, hvor Jesus IKKE kommer ned på jorden, men skal møde os I LUFTEN.
Og 2. del ser jeg personligt som HERRENS DAG, hvor Messias kommer fysisk tilbage til jorden, “på samme måde som han tog herfra” (Ap.G.1,11), udsletter Antikrist (2.Tess.2,8b), binder Satan i 1000 år (Åb.20,2) og indstifter en ny tidsalder hvor Han skal styre folkeslagene “med jernspir.” (Åb.19,15b)
Det ser ud til, at der er mindst 7 år imellem disse to begivenheder, og indenfor denne 7 års periode - også kaldet “Daniels 70. åruge” - opstår der tre konflikter:
1. SALME 83 KRIGEN
Hvorfor er Israels NÆRE fjender ikke med i Gogs vanhellige alliance med Iran, Ætiopien, Libyen osv.? Hvorfor er Jordan, Saudi Arabien, Ægypten, Libanon, Gaza og Syrien ikke med i Gogs angreb på Israel?
Salme 83 er en profetisk salme af seeren Asaf, som beskriver 10 nationers angreb på Israel. Et komplot som endnu aldrig er indgået, og som består af 10 af Israels gamle fjendtlige naboer fra oldtiden. Disse 10 gamle nationer eksisterer ikke i dag, men deres områder besiddes nu af: Jordan, Saudi Arabien, Ægypten, Libanon, Gaza og Syrien, som er mindst lige så fjendtligt indstillede overfor Israel i dag som dengang.
Disse lande vil ifølge profetien få en grum skæbne i deres møde med Israel, og de skal kende, at “...Herren er ene den højeste over al jorden” (Sl.83,19b). Men særligt ét af dem vil blive ramt:
“Damaskus skal udslettes som by og blive en ruinhob.” (Es.17.1b)
Damaskus er verdens ældste kontinuérligt beboede by, og selvom byen er hårdt ramt i øjeblikket er den endnu aldrig blevet “en ruinhob”, men NÅR det sker, bliver det SIKKERT for Israels hånd. Og denne hændelse vil troligt blive “krogen i Gogs kæber” (Ez.38,4): Rusland, som er Syriens gamle, trofaste allierede, vil blive vendt og trukket “til Israels bjerge”. (Ez.39,2b)
2. GOG KRIGEN
Når således Israels fjendtlige naboer er uskadeliggjort, og “...mit folk Israel bor trygt” (Ez.38,14b) er vejen banet for de næste 10 fjender, som er lokaliseret noget længere væk, Gog i Magogs land og hans medsammensvorne, som skal ”drage op imod et åbent land og overfalde fredelige folk, som bor trygt...” (Ez.38,11a)
Dem, der kender profetien, ved, at den i korte træk handler om det forestående angreb på Israel med Rusland i spidsen. Dette ender med et stort nederlag til angriberne, en altødelæggende atomkrig imellem Rusland og USA - og en stor vækkelse i Israel.
3. ANTIKRIST OG DEN STORE TRÆNGSEL
Efter supermagternes udslettelse er vejen således banet for Antikrist, som da skal være Europas hersker sammen med “10 konger” i Romerrigets endetidsmanifestation, som da vil være verdens absolutte ledernation.
Så salme 83-krigen ligger FØR Gog-krigen, som igen ligger FØR Den Store Trængsel.
Men der er en begivenhed, som uvægerligt må ligge FØR alle disse 3 konflikter: BORTRYKKELSEN
“…derefter skal VI SOM LEVER og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften…” (1.Tess.4,17)
Paulus havde en levende forventning om, at ikke skulle “afklædes men overklædes” (2.Kor.5,4), dvs.; ikke hensove men bortrykkes i levende live (1.Kor.15,51). Og han var i samme situation, som vi er i dag. Der er ingen forskel på da og nu. Paulus og vi lever på samme betingelser. Han vidste, at der ikke var nogen af Skriftens profetier, som manglede opfyldelse, før bortrykkelsen kunne indtræffe. Det er det samme for os; Herren kan hente os NÅRSOMHELST. Der er INGEN profetier, der skal opfyldes, før dét kan ske - heller ikke Gog-profetien i Ez.38-39.
Hvis Gog-krigen skulle komme FØR bortrykkelsen, ville Paulus jo ikke have sagt, at den var imminent, dvs. umiddelbart forestående.
Eller et andet aktuelt eksempel; hvis der skulle komme et helt bestemt frafald FØR bortrykkelsen ville den HELLER ikke være imminent, og så måtte Paulus jo have indstillet sig på, at dette frafald skulle komme inden bortrykkelsen, og så ville han jo ikke have beredt menigheden på, at bortrykkelsen kunne komme når som helst.
Men nu er der - lige som på Paulus’ tid - intet, der mangler at opfyldes for, at Herren kan hente sin menighed. Han kan komme NU.
Paulus gik ikke og spejdede efter Gog, landet yderst i nord, eller Det Store Frafald eller andre tidstegn. Han ventede på at Jesus i en sky af vidner skulle komme og hente ham og alle de hensovede hellige
Men også angående Israel er situationen den samme. På Paulus’ tid var Israel stadig en nation. Han vidste ikke, at Gud ville sprede jøderne iblandt folkene og heller ikke, at Han ville samle dem igen i vor tid. Man kan sige, vi er tilbage til status quo; Israels stilling er uændret, bortset fra at det ikke er besat af romerne. Det bliver det igen, men da er menigheden væk forlængst.
DANIELS 70 ÅRUGER
Det siges ofte af de kristne, at Israels genoprettelse i 1948 er et endetidstegn.
Men er det virkelig dét?
På Paulus’ tid var Israel en rodfæstet nation, ligesom de er i dag. Men Israeliterne levede også på hans tid spredt rundt om i verden. Ligesom i dag. Og snart, efter bortrykkelsen, vil Israel være helt tilbage ved status quo; de nøjagtig samme forhold som på Paulus’ tid, og landflygtigheden fra år 70 til 1948 vil, set i profetisk perspektiv, blot være en parentes som Paulus var lykkeligt uvidende om.
Derimod noget, der i sandhed vil være et tidstegn, er denne endnu fremtidige begivenhed:
“Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.” Matt.24.31
DETTE vil være en opfyldelse af skrifterne, som der er til at tage og føle på.
Men Gud opfylder IKKE sine forjættelser til Israel i menighedens tid. Og det gør Han ikke, fordi det netop er MENIGHEDENS TID. Og de tre nævnte konflikter, som alle ender i vækkelse, er løfter, som indfries til Israel, seivfølgelig i ISRAELS TID.
Snart er det igen Israels tid, hvor dét igen er Guds udvalgte folk.
Profeten Daniel siger:
“Halvfjerds uger er fastsat for dit folk og for din hellige by, før overtrædelserne bliver udslettet, synden bragt til ophør og misgerningen sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profetien og synet bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet.
Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil Messias, fyrsten kommer, er der 7 uger og 62 uger; herefter skal det genopbygges med torve og gader under trængselstider!
Når de 62 uger er gået, skal Messias fjernes uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af den kommende fyrstes folk. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi.” (KJV, Dan.9,24-26)
En uge er i dette tilfælde en åruge, altså; syv ÅR - ikke syv dage. Så 7 + 62 = 69 x 7 = 483 år indtil Messias skulle bortryddes uden dom. Og det blev Han (De kunne jo ikke dømme ham for noget) den 7.april år 32.
“Fra ordet at genopbygge Jerusalem udgik” (det gjorde det fra kong Artaxerxes’ mund i år 444 f.Kr.) og indtil den 7.april år 32 gik der nøjagtig 483 år, hvis man regner vores solår á 365 dage om til bibelske, profetiske år á 360 dage.
Og efter Jesu død ved afslutningen på den 69. åruge blev Israel midlertidigt forkastet som åbenbaringsfolk.
Denne forkastelse skal vare indtil bortrykkelsen, hvor Israel igen skal antages som åbenbaringsfolk og den sidste, 70. åruge får sit forløb.
Så der mangler altså endnu én åruge, syv år, hvor Israel igen skal være lysbærer for Gud - syv år, af hvilke de sidste tre og et halvt år kaldes “Den Store Trængsel”, Israels sidste trængselstid, hvor evangeliet om Messias og Tusindårsriget skal lyde ud fra Jerusalem og “...en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål ” skal frelses. (Åb.7.9,14)
Men i denne sidste af de 70. åruger for Israel er menigheden allerede bortrykket, og Gud begynder igen at opfylde sine forjættelser til Israel.
Paulus skriver:
“Der hviler forhærdelse over en del af Israel, INDTIL hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses…” (Rom.11,25b-26)
Og ydermere:
“Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn…DEREFTER vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne hytte…” (Rom.11,14-16)
Så først EFTER at hedningerne er bortrykket, vil Herren opfylde sine løfter til Israel og genrejse det til meget mere end fordums storhed under kong David:
De tre sejre over først; de fjendtlige naboer fra salme 83-krigen, dernæst; Gogs larmende hob fra Ez.38-39 og tilsidst; Antikrist. Derefter indstiftes fredsriget, hvor Messias skal være konge i Israel, og hvor “Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem osv…”
Jeg ved, det er kontroversielt at mene, at Gog-krigen ligger efter menighedens bortrykkelse. Og det er fordi man hermed fratager de kristne en fortælling, som er spændende at se sig selv som en del af og let at forholde sig til. Men det tangerer judaisme at mene, at jøderne er noget særligt i stedet for i det mindste at se på dem som Paulus:
“Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske.” (1.Tess.2,15), og der har i mange år været en usund interesse for og overvægt på Israels rolle i vor tid.
I øjeblikket er det faktisk bare lidt en nation som alle andre nationer, udover dét at den har Satans udelte interesse, fordi han ved, hvad den er UDVALGT til og prøver at obstruere Guds frelsesplan med dem. Dette er den bagvedliggende grund til verdens had og uretfærdige behandling af Israel.
Men den situation kan menigheden ikke hjælpe Israel ud af, og det er den heller ikke kaldet til.
Det VI er kaldet til, er ikke at dyrke Israel men at fokusere på en ANDEN frelsesplan; nemlig opbyggelsen af Kristi legeme gennem aktivering af nådegaver og tjenestegerninger, Guds mulighed for at operere i vores tidsalder, åbenbarelsen af KRISTUS.
Amen.
