Jakobs familie, som kom med ham til Ægypten, var ialt 66 mennesker. Josefs og hans to efterkommere i Ægypten var 3, så alt i alt var Israel og hans efterkommere 70 mennesker (1.Mos.46,26-27).
Men der var et skille imellem Israel og hans slægt. Selv levede han 17 år i Ægypten og kom dertil af egen fri vilje. Alle hans efterkommere var blevet ført dertil; han var den eneste, der var kommet af egen fri vilje. Han var en fri man til sin død.
De følgende 413 år var Israel efterkommere et trællefolk, som levede i undertrykkelse og armod.
Jakob var på afveje det meste af sit liv, men efter sin natlige brydekamp med en engel, skete der en forandring. Fra at være en bedrager, som hans navn betyder, blev han en mand med et nyt navn: Israel, fyrste med Gud
Men skriftstedet "Fra ægypten kaldte jeg min søn" (Hos.11,1) fortæller os, at Ægypten var hans bestemmelsessted.
Israel voksede sig stort under slaveriet i Ægypten og måtte underkues stadigt mere, da de voksede i antal og blev en voksende latent trussel imod systemet.
Men Gud så til folk, da trængselstiden ifølge profetien var slut:
"Da sagde Herren til Abram: »Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. "(1.Mos.15,13)
Det ligger uden for enhver tvivl, at hele storfamilien trivedes og forsonedes i skyggen af Josefs position og den mirakuløse redning af landet, han havde været et redskab for, samt den velstand han igennem den overnaturligt geniale kornlagring havde genereret til landet.
Men denne tid varede måske kun indtil 13 år efter Jakobs død. Herefter er der en ørken på 400 års trøstesløst trællearbejde, før Gud oprejste og sendte Moses til udfrielse og vejleder ud af "trællehuset" og gennem ørkenens sand imod det forjættede land.
I disse seks perioder var Israel besat af følgende fjendtlige nabonationer:
1. Aramæerne: 8 år (Dom.3,8)
2. Moabitterne: 18 år (Dom.3,14)
3. Kana'anæerne i 20 år (Dom.4,3)
4. Midjanitterne i 7 år (Dom.6,1)
5. Filistrene og Amonitterne i 18 år (Dom.10.7-8)
6. Filistrene i 40 år (Dom.13,1)
Dommertidens fjendtlige besættelsestider udgjorde tilsammen:
111 år.
Men noget tyder på, at Gud ikke ville medregne disse 111 år, som var i fjendens favør, i Israels officielle historie.
Hvis man trækker disse 111 år fra de 591 historiske år, giver det 480 år - nøjagtig som der står i 1.kg.6,1
Efter Josvas indtagelse og fordeling af landet, faldt folket fra Herren, som havde befriet dem, og begyndte at dyrke de omboende folks guder. Derfor straffede Gud dem og lod disse folkeslag hærge og dominere Israel i 7 perioder.
Hver gang blev Israel ført til syndserkendelse og skaffede sig af med afguderne, som de så, havde været skyld i deres ulykke, og hver gang sendte Gud en befrier; en dommer, som gennem hele sin levetid opretholdt den rette indstilling hos folket.
Men når dommeren var død, faldt Israel igen fra Herren og begyndte igen at dyrke nabofolkenes guder, som så fik magt over dem og trængte dem, indtil de igen kom i syndenød osv. osv.
Denne trummerum varede reélt indtil det 591. år efter udvandringen fra Ægypten, men da Gud ikke medregner de år, som er i fjendens favør, "de sorte år," trækker Han de sammenlagt 111 forbandede år fra, hvor Israel i dommertiden var kuet af sine fjender, således at det i Guds øjne bliver i det 480. år, at Salomo grundlægger templet i Jerusalem.
Efter Salomos tempelbyggeri og færdiggørelsen af hans palads regerede han i alt i 40 år. Herefter deltes riget i to; Nordriget og Sydriget. Nordriget var totalt frafaldent og dyrkede for en stor dels vedkommende to guldkalve. Sydriget havde gode konger og dårlige konger, men de dårlige forførte folket til slut, og Nebukadnezar erobrede landet og bortførte folket til Babylon, hvor de var fanger i 70 år.
Zerubbabel, Ezra og Nehemias returnerede fra Babel og Susan til Jerusalem, hvor de på trods af megen modstand genopbyggede først Templet, derefter Tempeltjenesten og til sidst Jerusalems mur. Dette skete på Kyros', Darius' og Artaxerxes' bud.
De 483 år, der gik, fra Artaxerxes' påbud om opbyggelsen af Jerusalems mur og indtil Jesus døde på korset. Dette har Sir Robert Andreson redegjort for i sin bog "The Coming Prince", hvor han påviser, at dette er realiteten, og at det passer på dato.
- 1480 -
er talværdien af
- Kristus -
Israels historie - set fra Guds eller Bibelens vinkel - varede i 1480 år; fra Israel (Jakob) kom til Ægypten og indtil Jøderne ved hedningers hjælp dræbte Kristus Jesus på korset i år 32 e.Kr.
