Den årvågne bibellæser, som kender Guds folk Israels betydning, vil under læsning af Ezekiels bog studse over begrebet “deres misgernings år”.
"Deres misgerningsår gør jeg til lige så mange dage for dig; 390 dage..." (Ez.4.5)
Hér gør vi opmærksom på en fejl i den danske bibel, hvor der står 190 dage! Både i King James, den tyske, den norske, den svenske og de ældre danske oversættelser står der 390 dage.
"Og når de er til ende, læg dig på din højre side og bær Judas hus´ misgerning i 40 dage‚ for hvert år giver jeg dig 1 dag." (Ez.4.5)
Israels og Judas misgerningsår var altså 390 for Israel, Nordriget og 40 for Juda, Sydriget - ialt 430 år.
Den åndeligt sultne bibellæser, som har øje for Guds ords betydning helt ned i mindste detalje, spørger uvilkårligt: Hvad er det for 430 år, der er tale om hér? - og hvilken misgerning er det anklagen lyder på? Hvis der var tale om Israels 430 år i Ægypten, ville Gud ikke have friet dem ud.
Hvor findes der da en periode på 430 år i Israels historie, hvor der samtidig er belæg for en specielt udpræget misgerning, da folket jo generelt øvede mange misgerninger imod Herren?
Den anerkendte bibellærer Chuck Missler skriver, at ingen endnu har lokaliseret disse 430 år.
https://www.khouse.org/articles/2000/276/
Sir Robert Anderson, som er en af de kyndigste på dette område, skriver i "The Coming Prince" fra 1841, at de eneste af disse "misgerningsår", som er tidsfæstet, er de sidste 40 år, som han - ligesom jeg - lader begynde i Josias' 13. regeringsår. De øvrige 390 år har tilsyneladende ingen endnu lokaliseret.
Så du kan herunder for første gang se, hvornår de var: de 430 misgerningsår ligger fra det 480. år efter udvandringen fra Ægypten, hvor templet blev grundlagt - og til det 910. år, hvor det blev nedbrændt.
Kongerækken viser, at der fra Salomo grundlagde templet i det 480. år efter udvandringen fra Ægypten, og
indtil det ødelagdes i det 910. år var præcis 430 år.
Hvad ligger der så i opdelingen mellem de første 390 år og de sidste 40 år?
Nøjagtig 390 år efter templets grundlæggelse - i kong Josias’ 13. regeringsår - begynder profeten Jeremias sin tjeneste i Jerusalem, hvor han anklager Juda for, ved sine svigefulde handlinger, at have retfærdiggjort sin troløse søster, Israel. (Jer.1,2)
Således flyttes anklagen fra Israel over på Juda:
"Det troløse Israels sag står bedre end det svigefulde Juda´s " (Jer.3.11)
I de 390 år åbenbaredes den manglende frygt for Guds helligdom i form af udbredt afgudsdyrkelse
– særligt i Nordriget, der som modspil til templet i Jerusalem, havde ladet to guldkalve opstille, og som de tilbad.
De følgende 40 år profeterer Jeremias om nationen Judas fald, dog med mulighed for omvendelse og medfølgende annullering af denne dom.
Så Israels misgernings år er altså de 430 år, hvor Guds tempel stod i Israel - det vi kalder templets tid - og hvor både Nordriget og Sydriget, Israel og Juda på trods af dette både dyrkede afguder og dyrkede jorden uophørligt.
